Show sidebar

Kliksystem (21)

Kork vinyl & akustikgulv (26)

Linoleum (10)

Vinyl på rulle (32)

Vinylplanker (25)

Vinyl- og linoleum er mere, end hvad øjet ser. Kort sagt er det slidstærke gulve, som er nemme at gøre rene og både vinyl- og linoleum har et uovertruffent realistisk udseende. Linoleum er fremstillet af naturmaterialer, og vinylgulve består af syntetiske materialer, der er fremstillet miljøvenligt.

Et linoleumsgulv er naturligt blødt, men kan alligevel føles hårdere end vinyl, hvis det ikke har et lag af fjedrende korkbaseret linoleum eller skumplast – hvilket også kan give en lyddæmpende effekt, mens dette er en naturlig del af vinylgulvet.

Vinylgulve er meget slidstærke og desuden så tætte, at de også kan bruges i vådrum. Linoleumsgulve tåler derimod ikke vedvarende fugt, så det kan ikke bruges på badeværelser. Til gengæld fungerer et linoleumsgulv godt i dit køkken. Et linoleumsgulv kan slibes og vokses, så det ser ud som nyt igen. Linoleum er desuden ridsebestandigt og er til en vis grad selvreparerende i forbindelse med mindre ridser. Det er relativt pletbestandigt, hvis pletterne fjernes, før de er tørret ind.

Både linoleumsgulve og vinylgulve fås i mange forskellige farver, mønstre og strukturer. Hvis du er interesseret i at se vores sortiment, kan du altid komme forbi vores udstilling. Vi er også altid klar til at hjælpe med at finde svar på dine spørgsmål.