Show sidebar

3-stavs lamelgulv (4)

Plankegulv (18)

Der er en næsten majestætisk følelse over et trægulv. Hvad enten det er lange eller korte brædder, som er i mønster eller klassisk snit, så bringer trægulve naturens storslåethed ind i hjemmet. Et trægulv vil altid fremstå tidsløst og passer til alle hjem. Det handler blot om at finde den type, som bedst komplimenterer din bolig. Træ har fra naturens side mange farver og variationer. Der er derfor mange måder at forarbejde et trægulv på, så det får det rette udseende.

Træ er et naturligt produkt som giver os muligheden for at tage lidt af naturen med ind i vores hjem. Det er dog vigtigt at huske på, at træ også er et levende produkt. Dette betyder, at det udvider sig og trækker sig sammen alt efter, hvordan luftfugtigheden er der, hvor gulvet ligger. Det skal der tages højde for, når gulvet lægges.

Et trægulv kan enten være massivt eller parketopbygget. Et massivt trægulv kan slibes mange gange og har derfor en meget lang levetid. Også de fleste parketopbyggede trægulve kan ofte slibes, men hvor mange gange det er muligt afhænger helt af, hvor tykt slidlaget er. Slidlaget skal være mindst 2 mm tykt for, at gulvet kan slibes.

Vælger du et trægulv som gulvbelægning, har du med den rette behandling et gulv, der holder i mange år. Derfor er valget om et nyt trægulv et valg for de næste mange år. Der er uendeligt mange valgmuligheder, når du skal ud og vælge dit nye trægulv, både hvad angår træsorter, sorteringer og overfladebehandlinger. Kom forbi vores butik på Herlev Hovedgade og se hele vores udstilling, så du kan træffe det helt rigtige valg.